Ført bag lyset (Letsindighedens love 2)- Meredith Duran

Uh nu begynder det at ligne noget. 

Jeg kan faktisk ret godt lide hovedpersonerne, og det gør jo noget enormt godt for historien. Jeg kan godt lide at der er en lidt mere dyster og aggressiv stemning i denne bog, hvis man sammenligner med første bog i serien.

Jeg kan godt lide at den mandlige hovedrolle Alistair de Grey, han er fyldt med et had til den verden der engang var hans egen. Han har udstødt sig selv fra den engelske overklasse, på grund af de ting hans afdøde kone gjorde mod ham og med flere højtstående mandlige medlemmer af overklassen.

Den kvindelige hovedrolle Olivia, er en genganger fra første bog, og jeg er faktisk ikke så imponeret af hende. Hun bliver lidt et bedrevidende kvindfolk, eller det er i hvert fald det hun giver udtryk for. Fordi det er hun ikke kun, hun har bare en plan der skal føres ud i livet, koste hvad det vil. Olivia prøver at vende alt den modgang hun har haft til medgang, men det er ikke nemt at være ung kvinde under radaren i London.

Historien har det lidt med at køre i tomgang, og har en del scener der ligner hinanden meget. Men jeg var godt underholdt det meste af tiden.  

Der er 5 bøger i serien, der hedder ”letsindighedens love”

Dette er et anmeldereksemplar fra Pretty ink.

by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.