Hjerter i brand (må ikke slukkes) – Emma Hamberg

Hørt som lydbog

Historien starter egentligt lidt forvirrende, men langsomt samler det hele sig og bliver til en rigtig god historie. Det kan nok forklares med at jeg ikke havde gjort forarbejdet godt nok, fordi det her faktisk er 2. bog i serien.

Det er en historie om skæve skæbner der ramler sammen, i et meget lille bysamfund i Sverige.

Tessan er en meget speciel pige med ben i næsen, der har et stort ønske om at ændre sit liv. Men hun nøjes ikke bare med at drømme, hun gør det.

Hun starter et meget usandsynligt sted, nemlig den gamle og let forfaldne stationsbygning i Rosengädda. Hun ønsker at åbne en restaurant i bygningen, men det er ikke nemt hvis man ingen penge har.

Bogen er måske lidt forudsigelig, men historien er helt vildt pudsig og sjov.

Der er et fantastisk persongalleri, med rigtig mange forskellige typer. Der er brandmanden der aldrig helt har passet ind, rigmandssønnen der er vant til at få hvad han vil have og den kvindelige VVS’er der er mere maskulin end mange mænd, og så er der selvfølgelig Tessans ged Bella. Det her er bare et lille udpluk af sjove personligheder i bogen.

Jeg ved ikke helt hvor mange bind serien skal være, og på min søgning på nettet var der en der sagde trilogi, men der er udgivet en bog 4 (hjerteflimmer) det skulle være sidste bog i serien ifølge forlaget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.