Os to på fredag- Abbi Glines

”Der kommer et tidspunkt i livet, hvor vi er nødt til at tage svære beslutninger. Men det betyder ikke at de ikke er rigtige.”

”Men hvad hvis de er forkerte?” røg det ud af mig.

Hun slap mig og gik hen for at finde en tallerken frem.

”Så løser det sig på en anden måde. Det er du nødt til at stole på.”

 

Den her bog ramte lige der hvor den skulle. Lige i hjertekulen. Det er længe siden jeg har grædt så dybfølt som jeg har gjort her.

Historien i sig selv er ikke noget nyt i, dreng møder pige, de bliver forelskede og der er problemer. Men baggrunden på dreng og pige er ikke som i alle de andre bøger. De har vær især oplevet tab og tragedier der påvirker deres liv. Maggie ved ikke at tale, og West ved ikke rigtigt at binde sig til nogen. Men måske kan de hjælpe hinanden med at hele….

Det hele er skrevet så medfølende og realistisk, om to unges kamp med hver deres dæmoner.

Jeg kan næsten ikke finde ord for hvor meget bogen rørte mig. Den røre ved mine ”mor” følelser, men også ved mine helt private følelser. Den formår at ramme dybt og hårdt, og jeg elsker det. Det betyder noget at forfatteren kan få dig til at føle, ikke kun afslappet men noget lidt dybere end det.

Minder om:

Skrøbelige skønhed

Åndeløs

1 kommentar


  1. // Svar

    Tak for en go anmeldelse. Det bliver den jeg går i gang med nu

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.