Fantasyfestival i Esbjerg.

Sponsoreret 2 dags billet.

Jeg var i september til fantasy festival i Esbjerg, det er mit andet år og det var rigtigt godt.

Sidste år havde jeg min familie med, derfor var jeg ikke til en masse af de foredrag forfatterne holdt. Det var jeg derimod i år, og kan klart anbefales. Men det er nok meget fornuftigt at have en plan hjemmefra, fordi der er så mange muligheder og foredragssale. Jeg havde ingen plan, fordi den store knægt snakkede om at ville med. Jeg tænkte ikke at han gad høre en masse forfattere så jeg skubbede tanken.

Men jeg nåede på den ene dag (lørdag) jeg var der at høre 4 foredrag. Det er jo fantastisk hvordan forfattere kan fange deres publikum, og være nørdede inden for deres genre. For jeg må nok erkende man skal vist være lidt nørdet/ passioneret for at blive en rigtig god forfatter.

Jeg var også rundt i salen, købte lidt bøger- læs dem som jeg absolutte ikke kan undvære på reolen fordi de er så smukke. Ellers må jeg jo nøjes med min Kindle.

Jeg var lidt ”undercover” for det første fordi jeg jo ikke er en kendt blogger, og for det andet var det lidt ustruktureret og svært at gennemskue. Jeg er tydeligvis ikke inde i alle forfattere og forlag. Hvilket nok besværliggjorde det lidt.

Igen i år (selvom at de har skiftet lokation) var der en masse udendørs boder/ aktiviteter. Selvom jeg kommer for bøger og foredrag, er der rigtig mange der kommer med børn fordi der er en del aktiviteter for dem.

Ud over alle de mennesker der er klædt ud i fantasifulde forklædninger er der også workshops hvor man kan lave forskellige ting. I år kunne man blandt andet lave en tryllestav. Maden er også at finde udenfor, og igen i år var det noget spejder værk der stod for det. Jeg fik en mega lækker fyldt pandekage. Desserten købte jeg ude ved den bod der lavede brændte mandler, elsker brændte mandler.

Jeg syntes at det fungerede rigtig godt med at være på biblioteket i år, det giver lidt mere personlighed. Vejret var ikke den bedste samarbejdspartner, men folk tog det med oprejst pande.

Her til slut vil jeg bare give en stor anbefaling videre, det er mega fedt. Selvom at man ikke er vildt nørdet, så er det jo lidt sjovt at møde en forfatter til en bog man har læst/ eller gerne vil læse. Det er jo også lidt fedt at få en personlig hilsen i sin yndlings bog!

Mine bogkøb

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge