Mine uger

Til alle jer der følger lidt med i hvad der sker her på bloggen og på de sociale medier vil jeg fortælle lidt om stilheden herinde.

Jeg er så heldig at jeg fik en datter i efterårsferien, og hun er helt perfekt som alle andre babyer.

Jeg gik 12 dage over tid og det var hårdt både fysisk og psykisk. Jeg har ikke haft de vilde gener i graviditeten, andet end et hoved der glemmer alt! Men de sidste uger var tunge, og lidt specielle fordi jeg havde forventet at føde på terminsdatoen lige som de andre gange, det skete ikke. Derudover gik jeg til ekstra tjek fordi min datter ikke tog en masse på sidst i graviditeten.

Ikke nok med det så nærmede jeg mig også vores store drengs fødselsdag. Det var et enormt stressmoment for mig, og jeg kunne ikke samle mig om noget. Så jeg bliver sat i gang og føder min datter, dagen før min drengs fødselsdag, hvilket var lige tæt nok på.

Så går livet som nybagt forælder jo sin vante gang, selvom at det er 3. barn er det totalt nyt for mig. Der er gået næsten 10 år siden vi havde en baby sidst, og vi er desværre ikke blevet yngre eller klogere.

Da vi så er næsten igennem min mands barsel, falder vores store dreng på 14 og brækker benet.

Det må jeg nok erkende har slået mig lidt ud af kurs, da jeg lige pludseligt ikke kun havde 1 hjælpeløst barn men 2 og ingen hjælp fordi min mand ikke er hjemme hverdag.

Vi starter vores fantastiske rejse ved vagtlægen søndag formiddag, hvor han får lagt en midlertidig gips fordi benet er så hævet. Så fortæller de os at benet ikke ligger helt rigtigt, og vi vil blive kontaktet af Aalborg sygehus mandag. Vi bliver så kaldt på sygehuset tirsdag, og de tager nyt røntgen der ser helt fint ud. Der er dog stadig en del hævelse, så han skal være sengeliggende sådan at hævelsen er faldet til han skal have fast gips på. Den faste gips skal vi have lagt torsdag i ugen efter. Vi kommer på sygehuset torsdag, med en dreng der har helt vildt ondt, skal vi i røntgen igen. Da vi bliver kaldt ind og skal have lagt gips på, finder vi ud af at benet ligger helt skævt i gipsen (derfor havde han ondt). Det resultere så i at han skal opereres dagen efter, så de lapper gipsen sammen igen og siger vi ses i morgen.

Da vi møder ind fredag skal han jo gøres klar til operation, jeg står alene med min baby på 3 uger på armen og min søn på 14 der er enormt bange. Oven i det får jeg at vide at jeg skal indlægges sammen med ham, fordi han er under 15. Det er helt okay, men måske rart at have vist dagen før så jeg kunne have pakket en taske. Så da han er bedøvet køre vi hjem og pakker en taske til et par dage, hvilket er mange ting når man er indlagt med et spædbarn også! Da han er færdig med operationen har han det okay, med robotben og det hele. Vi skal til at vende os til en hverdag hvor andre mennesker sætter dagsordnen og kommer ind og tjekker benet med jævne mellemrum. Vi kommer hjem tirsdagen efter, så indlagt i 5 dage og trænger til ro og hverdag igen.

Så kommer alle de andre ting, som sygehuset har sørget for. Jeg skal give medicin, lave mad og kontrollere ham i hoved og røv. Vi skal også have genoptræning, forbindingsskifte, skolebus og en masse andre ting kordineret. Det er lidt en omvæltning, men nu begynder fremskridtene og det gør det hele lidt nemmere.

Så konstateringen af at jeg kan skrive det her indlæg er at nu kan jeg se lidt lys i horisonten. Min datter er fantastisk nem, min søn er begyndt i skole og jeg skal ikke bekymre mig om at fragte ham derop og hjem. Den mellemste er rigtig tilfreds med at alle er hjemme og der er hverdag igen.

Så nu kommer der forhåbentligt regelmæssigt anmeldelser op igen. Jeg har nemlig stadig læst bøger, hvilket i har kunnet se på de sociale medier.

Tak fordi i læste med på min klagesang, men jeg havde lige behov for at fortælle om det!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge