Lyset vi mistede- Jill Santopolo

Jeg må nok erkende at hvis det ikke havde været et anmeldereksemplar, havde jeg nok lagt bogen fra mig.

Det der egentligt er mig mest imod ved bogen er skrivestilen. Jeg er ikke særligt meget til at man skriver en historie, som fortælling/enetale til et andet menneske. Jeg bliver først grebet af bogen ca. 200 sider inde, hvor jeg syntes at de ringe bogen køre i bliver lidt større. Der kommer lidt mere dybde, ellers har bogen bare været en overfladisk fortælling der køre meget i samme rille.

Når det så er sagt og man kigger bort fra skrivestilen. Er det egentligt et rimeligt relevant emne om hvad der ændres i et menneske når der sker tragiske begivenheder.

Historien starter faktisk med terrorangrebet på tvillingetårnene i New York d 11/9 2001. Ikke at hovedpersonerne befinder sig i tårnene eller har anden relevant tilknytning andet end det chok alle amerikanere fik. Men det ændrede noget i den opfattelse af hvordan man bliver lykkelig. Det er lidt som om at ens grundværdier bliver skubbet lidt af alt den sorg, sådan en tragedie efterlader hos et helt land. Så pludselig bliver målsætningen at hvis jeg døde i morgen, ville jeg så have været lykkelig og gjort en forskel sådan at jeg ikke går i glemslen?

Bogen handler i bund og grund om, hvad man vil opgive for at opnå sine drømme og passioner. Er kærligheden vigtigere end følelsen af at have gjort en forskel? Eller er det beslutningen om at dokumentere verdens grusomheder, sådan at man sammen kan gøre en forskel. Hvad er værd at ofre alt for?

Så hvis jeg skal lave et sammensurium af bogen er det en anderledes bog om en verden i krig, og kampen for at finde den dybere mening med livet.

Dette er et anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge