En lille “nyhed”

Jeg er så fantastisk heldig, privilegeret, velsignet og en masse andre positive ord, at jeg skal være mor for 3 gang.

Det betyder jo så desværre at bloggen til tider kan blive lidt forsømt. Men det betyder ikke at jeg stopper, overhovedet ikke. Denne blog har været et ønske længe, og det giver jeg ikke fra mig selvom at et endnu større ønske er gået i opfyldelse. I dette indlæg vil jeg fortælle om vores kamp om at nå hertil.

Det er et ønske/drøm vi har haft siden vi fik vores “lille” dreng for godt 9 år siden. Men da skæbnen ikke altid vil være med, har vi måttet kæmpe for drømmen.

Med ordet kæmpe mener jeg at det har været et stort og forfærdeligt blodigt slag. Men vi er kommet hele ud af det med en lille pige som bonus.

Historien er den at jeg er blevet konstateret steril. Hvordan kan jeg så være det når jeg har fået 2 fantastiske børn? Who knows men det var fakta vi blev stillet for godt 5 år siden. Jeg følte ikke at vi var færdige med at få børn, så vi begyndte i fertilitetsbehandling. Det vil jeg blot nævne er ikke nogen dans på roser (jeg er ikke sikker på at glødende kul kan være med). Men det var midlet for målet. Første behandlingsforløb bestod af 4 ægudtagninger og 1 omgang fryseæg, det gav slet ikke pote, og manden min sagde stop. Jeg var så hårdt præget af utilstrækkelighed at han ikke ville mere. Det var jo egentligt i bedste mening, men det ændrede ikke på det faktum at jeg overvejede at stjæle flere babyer, og også at selv tage et barn fra en gravid mave (jeg havde lige læst Uge 36 af Sofie Sarenbrant).

Da det jo slet ikke var en holdbar situation blev vi enige om at prøve igen efter godt 2 års pause. Vi startede på en frisk, ny læge og det hele. Det gav jo tydeligvis pote, men ikke før efter 3 ægudtagninger og 1 fryseæg.

Det ville være løgn at sige at det så bare er glimmer og serpentiner herfra, fordi jeg har haft ønsket i så mange år og haft så mange nederlag, har jeg været pisse usikker. Jeg er ind til videre blevet scannet 4 gange, 1. gang på fertilitetsklinikken, 2. gang ved en privat klinik og så de 2 gange som alle får tilbudt. Jeg har troet langt hen af vejen at graviditeten var for godt til at være sandt, først nu hvor jeg mærker liv hver dag er det en realitet. Derfor har jeg først skrevet dette indlæg nu, hvor jeg er få dage fra at gå på ferie og derefter barsel.

Grunden til dette lidt (læs MEGET) personlige indlæg, er at jeg syntes det er en skam at vi er så bange for at dele vores nederlag med andre. Jeg vil rigtig gerne hvis det her indlæg kan hjælpe nogen med at komme igennem det helvede, det er ikke at kunne få de børn man ønsker. Hvis jeg ved at dele denne lille bid af mig kan give nogen fornyet mod til at nå deres mål, og vide at de er faktisk ikke de eneste der har problemer. Men også hvis jeg kan få dem der i deres godhed spørger: Skal i ikke også snart have børn? til at stoppe og tænke inden de spørger. Det er ikke altid det er selvvalgt at det ikke lykkes, og der er faktisk mange der bliver rigtig knust af et spørgsmål så banalt.

Mit eneste gyldne råd er, snak sammen for søren. Ting er ikke så tunge at bære hvis man er flere om det.

DeGem

2 kommentarer


  1. // Svar

    En pige Jeg siger bare igen et kæmpe stort tillykke til Jer. Det var godt I tog kampen op igen. Og dejligt med et personligt indlæg. Vi er nemlig tit alt for bange for at lukke lidt op.
    Jeg glæder mig at til et nyt vidunder skal komme til verden og få glæden ved at lande hos dig og din familie. Knus


    1. // Svar

      Nårh hvor er du sød Ditte, nu kommer jeg jo til at tude…..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge