Åndeløs: Element serien 1- Brittainy C. Cherry

Den her bog tog fusen på mig. Jeg havde læst at den skulle minde om OFF campus serien. Så jeg havde regnet med at skulle læse en dejlig kærlighedshistorie, men aldrig har jeg hylet så meget.

Åndeløs er god fordi den evner at gå tæt på. Jeg kan levende sætte mig ind i hvordan det ville være at miste min mand, eller et af mine børn. Jeg kan sætte mig ind i at man finder en måde at komme videre på, uanset om det er ved at smile udadtil eller virke truende så ingen kommer for nær.

Det er det bogen kan, den kan vise os vores værste mareridt. Men der er også håb, hvor der er liv er der håb.

Jeg syntes at dette er en meget velskrevet bog. Fordi det er ikke sådan at man hyler hele tiden, den er jo også sjov og pudsig. Der er jo kærlighed de fleste af de steder jeg kigger, noget er bare ikke så åbenlyst og krævende.

Min anbefaling er at læse bogen, men gør det en dag derhjemme fordi det er lidt pinligt at græde ude blandt fremmede mennesker.

by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CommentLuv badge